De fleste har set billederne af store plamager af plastik på Stillehavet. De er også blevet kaldt plastik-øer, selvom man ikke kan ikke tale om deciderede ’øer’, der flyder rundt på havet.
De færreste har nok et særligt godt billede af, hvordan det ser ud med plastikaffaldet flere hundrede meter under havets overflade.
Det har et hold af oceanografer nu undersøgt, og det ser ud til, at de berømte plastikplamager kun er toppen af isbjerget, skriver The Atlantic.
LÆS OGSÅ: Område med ‘plastik-suppe’ i Stillehavet er 16 gange større end troet
Anela Choy er lektor i biologisk oceanografi ved University of California, og hun har i efterhånden mange år fundet spor af plastik i de dybhavsfisk, som hun forsker i.
Derfor var hun rimelig sikker på, at en del plastik må synke mod dybhavet, der forekommer fra meters dybde og ned. Alligevel er det primært plastik i overfladen, der er blevet undersøgt. Delvist fordi det er nemmere.
Men Anela Choy ville altså et par hundrede meter dybere ned i sagen, og det kom hun.
Ved at bruge et specialdesignet og fjernstyret fartøj dykkede de i ned på næsten meters dybde i Monterey Bay ud fra San Diego på den amerikanske vestkyst, hvorfra de kunne i
Plast i havet
Plast i havet skader dyr, miljø og potentielt mennesker. Vores viden er stadig begrænset. Derfor støtter Plastindustrien forskning på området og tager del i projekter, som arbejder for at bekæmpe plastforurening.
Plastaffald i havet kommer fra mange forskellige steder. 80 pct. er affald fra landjorden, der af forskellige årsager er endt i havet. Uanset hvor det kommer fra, så er det dog os mennesker, der er ansvarlig for, at det sker. Affaldshåndteringen skal i fokus, hvis vi skal komme problemet til livs.
Der er en helt primær årsag til, at affald ender i havet: Mennesket.
Den helt oplagte løsning på problemet er derfor også, at vi mennesker bliver bedre til at håndtere vores affald.
Affaldet ender i havet via mange forskellige ruter. At dæmme op for problemet er derfor også en kompliceret opgave, hvor mange delementer skal spille sammen. FN’s Miljøprogram UNEP vurderer, at globalt set stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra landbaserede aktiviteter:
- Lossepladser
- Industri
- Udledninger fra stormflodsafløb
- Ubehandlet spildevand
- Turisme (affald efterladt på strande og kyster)
De resterende 20 % kommer fra aktiviteter på havet:
- Contai
Hvor i verden er der mest plastik forurening?
Kina og Sydøstasien har hidtil været anset som 'verdens losseplads', og som de største bidragere til verdens . Et faktatjek viser dog, at det forholder sig anderledes. Et nyt studie, der medregner eksport af affald, viser, at USA er den største plastikforurener.
Hvor er der mest Plastikforurening i verden?
Derfor lander plastik i høj grad i naturen særligt i disse fattigere områder. Omkring 60% af plastik i havet vurderes at komme fra Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam, selvom der er store usikkerheder omkring de præcise tal.
Hvor i verden bliver der udledt mest plastik?
Omkring halvdelen af al verdens plast produceres i Asien og ca. 28 % i Kina alene. 49 mio. tons, ca 15 %, anvendes i Europa og med en forventet vækst på mindst 5 % pr.
Hvilket land smider mest plastik ud?
I rapport fra USAs kongres bliver det anslået, at otte millioner ton plastaffald årligt ender i havene.
Hvilke floder der er skyld i mest Plastikforurening?
Yangtze-floden er klart den største synder af alle floderne, og de tyske forskere anslår, at den udleder helt op mod 1,5 millioner ton plastik om året.
"En Verden Af Plastik"
Der er ingen tvivl om, at plast kan gøre stor skade i naturen; alt fra fugle til hvaler har plast i maven.
Forskerne har fundet de mindste plastdele, mikroplast, ufattelig mange steder i verden.
Svimlende mængder plast kan findes i vandmasserne og på havbunden, ifølge beregninger.
Men en hel del fejlinformationer er også på spil. For eksempel at der snart er mere plast end fisk i havet, eller at man kan krydse hele ‘affaldsøer’ i havet tørskoet.
Forsker Guri Sogn Andersen har viet en hel bog til forsøget på at rydde ud i myterne.
»Jeg har forsøgt at finde ud af, hvor tallene kommer fra. Jeg blev forundret og frustreret og kastet ind i en runddans, hvor jeg ikke kunne finde kilderne bag påstandene,« siger hun.
Grebet af plastikproblemet
Guri Sogn Andersen er marinbiolog ved Norsk institut for vandforskning (Niva) og arbejder med tangskove i havet.
Hun forsker ikke selv i plast, hvilket, hun mener, er en fordel, hvis man vil skrive en bog, der henvender sig til alle.
»Forskerne har ofte deres eget fagsprog, og når vi skal formidle vores resultater, kan man hurtigt komme til at bruge begreber, som folk uden for fagmiljøet ikke forstår,« fortæller hun.
Guri Sogn Andersens
.