Naturreligion
Naturreligion är en religionsform, enligt vilken människan ägnar sin dyrkan åt personifierade naturmakter och naturföreteelser. En sådan religion är en produkt av naturfolkens fantasi, som förmått dem att bakom naturens företeelser spåra personliga väsen, besläktade med människan, samt ett ännu outvecklat religiöst medvetande, som föreställt sig det gudomliga som bundet vid denna fantasis alster. Naturreligion är således ett högre utvecklingsstadium av naturdyrkan.[1]
Med naturreligion menas en mindre sammanhållen religion, ibland kallad skriftlös religion som framför allt dyrkar naturen i någon form, exempelvis jorden (Gaia), himlakroppar (ofta solen och månen), djur och växter. Dessa religioner är vanligtvis små, oorganiserade och ofta avgränsade till ett folk eller en stam. Då de inte innefattar samma stora organisation som de så kallade världsreligionerna har de tidigare ibland kallats primitiva. Bland naturreligionerna kan man urskilja vissa grupper, såsom animism och schamanism. Naturreligioner är vanliga i Afrika (afrikanska religioner), Amerika (indianska religioner) och runt polcirkeln inklusive Sibirien (cirkumpolära religioner, däribland finsk-
Vi människor har alltid velat skapa en bättre värld för oss själva, våra medmänniskor och för kommande generationer. Vi har slitit hårt och åstadkommit underverk, verkligen förbättrat världen för många människor och på många områden. Hur kan det då komma sig att vi, trots all önskan om att bygga en bättre värld, har skapat de problemen som vi har idag med massutdöende och klimatförändringar? Ett av svaren på den frågan kan vara att det samhälle som vi lever i har grundats i ett tankefel: tron att vi människor är separerade från naturen.
Detta gamla synsätt; att naturen och jorden är något som vi kan bruka och konsumera har nu lett oss fram till det vi ser idag. Klimatförändringar som skapar naturkatastrofer som torka och översvämning, stormar och eldsvådor. Odlingsbar mark som inte längre är fruktbar. Arter som dör ut i en hast som inte har skett så länge vi människor har funnits - den ekologiska väven utarmas och försvagas. Vi människor har aldrig varit separerade från naturen, när väven försvagas kommer också vi att försvagas.
För att klara av de förändringarna som sker i naturen och de förändringar i samhället som det kommer leda till, behöver vi ett nyt
Hvad er naturreligion?
I en tid med klimaforandringer og voksende skepsis mod undertrykkende overherredømmer er der kommet et behov for at se på historien med nye øjne. Hvad er gået tabt i tidens løb? Hvorfor er menneskenes levevis ikke bæredygtigt? Et af svarene kan ligge i religionshistorien
I ankom præsten Hans Egede til Grønland for at omvende det grønlandske folk til kristendommen. Her mødte kristendommen en helt anden type religion, nemlig den grønlandske, hvor et andet virkelighedsbillede var tegnet.
Her levede menneskene i en vekselvirkning med naturens ånder, som skulle gøres tilfredse, for at menneskene kunne få gunstige forhold til at opretholde livet. Den grønlandske religion var en såkaldt naturreligion.
Hvad er en naturreligion?
Den amerikanske religionssociolog Robert Bellah har arbejdet indgående med at kortlægge religionshistoriens evolutionære udvikling. De store verdensreligioner, som i dag er dominerende – kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme – er en senere religionstype end de historisk tidligere naturreligioner, som trods alt stadig findes i dag i meget begrænset omfang. Udviklingen hænger tæt sammen med mange aspekter af menneskehedens so
Naturreligion er en upresis betegnelse som tidligere ble brukt i antropologien og etnologien for å beskrive religioner i ulike skriftløse kulturer. Betegnelsen ble brukt om religioner i samfunn der det religiøse lederskapet ikke består av lærde prester, men av sjamaner eller «eldste» og det ikke finnes hellige skrifter eller religiøse praktbygninger som templer eller kirker. Religionene kjennetegnes av at naturen som helhet, eller enkelte dyr, planter eller naturfenomener, blir sett på som guddommelige og bevisste.
Tidligere ble disse religionene sett på som en slags motsetning til de store verdensreligionene, og spesielt til de tre monoteistiske religionene jødedom, kristendom og islam. Det lå derfor ofte en verdivurdering i bruken av betegnelsen naturreligion, der disse religionene ble sett på som mindreverdige. Andre betegnelser som ble brukt, var arkaisk religion og primitiv religion.
Betegnelsen brukt på denne måten er uheldig og egnet til å skape misforståelse. Den kan gi det feilaktige inntrykket at disse religionsformene mangler kompleksitet eller intellektuell dybde, noe som ikke er tilfelle.
Innenfor moderne språkbruk har begrepet naturreligion fått en ny og mer p
.